Video: Vejles nye madfestival er en realitet – se hvordan du kan være med

Video: Vejles nye madfestival er en realitet – se hvordan du kan være med

20. maj 2021

Tekst: Torbjørn Næs Bertelsen
Foto: Unsplash

I maj måned tog Online Erhvervsbriefing fat i smagen af Vejle. Se online erhvervsbriefing, der blandt andet fortæller om den kommende Vejle Madfest.

I maj måned tog Online Erhvervsbriefing fat i smagen af Vejle.

Vejle er en af Danmarks udprægede fødevare-kommuner med flere end 7.000 beskæftigede i fødevareerhvervet. Vejle har store internationale produktionsvirksomheder, lokale nicheproducenter, michelin-restauranten, hyggelige familiesteder – og meget mere.

En række lokale aktører og ildsjæle har i 2021 taget initiativ til Vejle Madfest, som er Vejles nye officielle madfestival, som giver mulighed for at møde lokale restauranter, butikker og producenter fra hele kommunen.

I maj måneds udgave af Online Erhvervsbriefing kan man møde en af initiativtagerne bag Vejle Madfest og en række af Vejles passionerede og dygtige madfolk, som fortæller om deres virksomhed.

Som altid indleder borgmester Jens Ejner Christensen med en opdatering og status på den lokale situation i Vejle. Derefter tager erhvervs- og turistchef, Morten Damgaard Nielsen, over og fortæller om fødevareerhvervets udvikling og betydning i Vejle.

Vejle Erhvervs fødevareekspert, Per Mandrup, fortæller om initiativet Culinary Institute by Vejle Erhverv, og hvordan Vejle Erhverv arbejder med at sætte fødevarer på dagsordenen.

Maria Theresa Olsen, en af initiativtagerne bag Vejle Madfest, fortæller om festivalen, visionerne og baggrunden for Vejle Madfest, og om hvordan man kan være med til at bakke op om Vejle Madfest.

Se maj måneds Online Erhvervsbriefing i videoen herunder.