Innovativt laboratorium med nye idéer

Innovativt laboratorium med nye idéer

01. maj 2014

Tekst: Søren Rahbek
Foto: Hyldager Fotografi

Der er kontant gang i idéudviklingen i Laboratoriecentret på Vejle Sygehus. Lige nu er fire nye idéer ved at blive til virkelighed, og de vil alle tre give mere effektivitet og højere kvalitet i laboratoriets arbejde.

CryoBotic Biobank
Laboratoriechef på Vejle Sygehus, professor Ivan Brandslund, har fået idéen til en robotiseret biobank, som skal erstatte de 80-100 frysere, der i dag bruges til opbevaring af prøver.

Biobanken opbevarer cirka to millioner prøver, og en nyudviklet robot kan finde præcis de prøver, forskerne har behov for.

– Udfordringen var at udvikle en robot, der kan arbejde ved minus 80 grader. Det var svært at finde motorer, som kan tåle de temperaturer, men løsningen blev at bruge teknologi fra månekøretøjer, siger Ivan Brandslund.

Det lyder dyrt, men robotten kan finde 400-500 prøver i timen døgnet rundt og sparer derfor kostbar tid.

– Når vi skal finde 5.000 til 10.000 prøver frem til et projekt, kan det tage en uge at finde prøverne frem fra 75 frysere. Men nu kan vi speede processen op, og da mængden af prøver hele tiden vokser, er det vigtigt, forklarer Brandslund.

Sygehuset har beregnet, at et nyt frysehus, der benytter robotter, kan etableres for 12,7 mio. kroner, og at det vil koste i alt 27,4 mio. kroner i drift over 30 år.

Til sammenligning koster det 95,7 mio. kroner, hvis man fortsætter med at anvende den løsning med 80-100 frysere, som er standard i dag.

Besparelsen over 30 år ved en investering på 12,7 mio. kroner er med andre ord på 68,3 mio. kroner.

Biobanken er udviklet i et offentlig-privat partnerskab mellem Vejle Sygehus og virksomhederne Frigortek Cooling System og Robotool.

Robotisering af laboratorietest
Sammen med sygehusene i Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Svendborg har Vejle Sygehus sendt en komplet robotisering af alle laboratoriets standardtest i EU-udbud.

Udbuddet har en anslået pris på i alt 600 mio. kroner og fordeler sig med 48,5 mio. kroner til nyt udstyr og 550 mio. kroner til indkøb af hjælpestoffer til test – såkaldte reagenser – over de næste syv år.

Robotiseringen betyder, at 80 procent af de test, som laboratoriet foretager om et år, kun vil blive rørt af den bioanalytiker, der tager blodprøven på patienten. Resten foregår automatisk.

Målet er at nedbringe analysetiden.

– For få år siden var svartiden typisk på to-tre timer pr. prøve. Vores mål er at bringe svartiden på analyser ned på 45-60 minutter, forklarer laboratoriechef, professor Ivan Brandslund.

Automatiseringen betyder, at alle prøver vil blive analyseret straks efter prøvetagningen, og det er optimalt, siger Ivan Brandslund.

Robotterne kan udføre mere end 120 forskellige test på prøverne, men lægerne kan selv gå ind online og bestemme, hvad de ønsker undersøgt.

– Det kan for eksempel dreje sig om at påvise blodpropper i hjertet og stofskiftesygdomme som diabetes. Robotterne kan også undersøge infektionstal, blodmangel, blodtype, kolesteroltal og kortisoltal, der fortæller om binyrernes funktion, siger Ivan Brandslund.

Robotterne vil give laboratoriet en meget større kapacitet, og den er nødvendig, da antallet af prøver konstant vokser.

Driftschef Carsten Thomsen, der har varetaget udbuddet, siger at hele laboratoriet står bag planerne:
– Jo mere effektive, vi er, jo større bliver vores berettigelse og konkurrenceevne. Og det koster ikke stillinger men øger kapaciteten til fremtiden.

Ny centrifuge
Laboratoriets nuværende centrifuge, der bruges til at centrifugere blodprøver, skal tændes og slukkes efter hver test. Det giver typisk en ventetid på fem-otte minutter, når centrifugen skal tømmes for prøver og nye prøver skal i centrifugen. Det er det samme, som selve centrifugeringen tager, så den samlede tid løber op i 15 minutter.

– Den slags generer mig, så på en erhvervskonference spurgte jeg de fremmødte, om der kunne findes en løsning, så centrifugen kan køre hele tiden og automatisk modtage og aflevere prøver. Det arbejder en lokal virksomhed nu på at udvikle, og det har jeg store forventninger til, siger Ivan Brandslund.

Syv minutter lyder måske ikke af meget, men når der bliver centrifugeret 300.000 prøver om året, bliver det en kæmpe besparelse i tid, hvis den nye centrifuge kommer til at virke efter hensigten, siger Ivan Brandslund.

Telemedicin redder liv
Laboratoriecentret på Vejle Sygehus har siden 2007 tilbudt en række patienter, der får blodfortyndende medicin, at de selv kan kontrollere behandlingen med et måleapparat, som kan bruges både hjemme og på rejser. Det kræver alene, at patienten har adgang til internettet.

Behandling med blodfortyndende medicin kræver stor omhu, da for lille dosis øger risikoen for blodpropper, mens for høje doser giver forøget risiko for livstruende blødning. Forskellen mellem en vellykket behandling og en livstruende kan være hårfin, og reguleringen går helt ned til en kvart pille om ugen.

– Tidligere bad vi patienterne komme til kontrol på sygehuset hver tredje eller fjerde uge. Nu kan de selv kontrollere behandlingen en gang om ugen med et lille prik i en finger. Derefter sender de prøveresultatet ind til os elektronisk, og den behandlende læge kan i løbet af et par minutter vurdere, om behandlingen er optimal, eller om den skal ændres, forklarer Ivan Brandslund.

Patienten sparer dermed transporttid til sygehuset, og sygehuset kan behandle flere patienter med de samme ressourcer.

Økonomisk er behandlingen dog en udgift for sygehuset, da det får betaling pr. ambulant besøg, mens behandling med telemedicin ikke giver samme tilskud.

For patienterne er der klare fordele.

– Med telemedicin har vi forbedret den tid, hvor patienterne får den rigtige dosis medicin fra 72 til 80 procent. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at vi kan nedbringe antallet af blodpropper hos patientgruppen med 50 procent og dødeligheden med 35 procent, siger Ivan Brandslund med henvisning til en Cochrane-rapport om blodfortyndende medicin.

I alt 100.000 danskere er i behandling med blodfortyndende medicin, og i den gruppe dør cirka 8.000 hvert år.

– Når vi med telemedicin kan nedbringe antallet af dødsfald med 35 procent, betyder det, at næsten 1.500 flere vil overleve hvert år, hvis blot halvdelen af patienterne kan teste sig selv. Det svarer til tre-fire færre dødsfald hver dag, siger Ivan Brandslund.

350 patienter på Vejle Sygehus får i dag kontrolleret deres behandling med blodfortyndende medicin ved hjælp af telemedicin, mens 300 er i konventionel behandling.

Men alle sygehuse i Region Syddanmark indfører nu kontrol ved hjælp af telemedicin. Region Syddanmark har netop besluttet at bestille et stort antal hjemmetestere til patienterne.