Galleri: Så kører Vejles nye shuttlebus – turen går bl.a. til Jelling, Givskud Zoo og LEGOLAND

Galleri: Så kører Vejles nye shuttlebus – turen går bl.a. til Jelling, Givskud Zoo og LEGOLAND

01. juli 2019

Tekst: Jesper Lilleris
Foto: Jesper Lilleris

Vejles nye farverige shuttlebus vil i sommerperioden fragte turister nemt og gratis til og fra områdets overnatningssteder og turistattraktioner.

Bussen rullede for første gang ud fra Vejle Trafikcenter lørdag den 29. juni kl. 9, og det blev en stor succes med mange passagerer og solskin til de forventningsfulde turister.

Galleri: Se billeder fra den første tur med Vejles shuttlebus

Shuttlebussen kører mellem Vejle Trafikcenter og Randbøldal Campingplads, og gør på ruten stop ved:

  • DGI Huset i Vejle
  • Danhostel i Skibet
  • Fårup Sø
  • Jelling
  • Givskud Zoo
  • Riis Feriepark
  • Give St.
  • LEGOLAND/Lalandia

Busruten binder dermed Vejle sammen med turistfyrtårnene LEGOLAND, Givskud Zoo og Kongernes Jelling, men den kommer også forbi byens overnatningssteder. Målet er, at bussen skal hjælpe turistorganisationerne med at tilbyde deres gæster endnu bedre service.

På lørdagens anden afgang fra Vejle Trafikcenter kl. 13. var der også mange passagerer med bussen.

Shuttlebussen har tre afgange hver dag, og kan benyttes gratis af alle frem til den 11. august.

Se shuttlebussens køreplan her