Nye konferencer skal matche Vejles styrkepositioner

Nye konferencer skal matche Vejles styrkepositioner

20. december 2016

Tekst: Meeting Vejle

Vejle skal bruge sin unikke historie og styrkepositioner inden for greentech, fødevarer og iværksætteri til at tiltrække endnu flere konferencer.

Sådan lyder ambitionen hos MeetingVejle, der til formålet har fået lavet en ny kampagnefilm. Filmen går under overskriften ’beginnings’. Kampagnetitlen henviser til historien om Danmarks dåbsattest: Runestenen i Jelling, hvor Danmarkshistorien tager sin begyndelse.

Konferencer giver selvfølgelig omsætning til områdets mange hoteller og konferencecentre. Men ny forskning viser, at tiltrækning af konferencer inden for prioriterede erhvervs-områder skaber innovation, samarbejde og udvikling inden for området og tiltrækker arbejdskraft. Alt sammen med det formål at gøre Vejle mere attraktiv.

MeetingVejle er et tæt samarbejde mellem kommunens hoteller og konferencecentre og Vejle Kommune om at tiltrække flest mulige møder og konferencer til Vejle og give den bedste oplevelse.

Filmen er produceret med støtte fra Syddansk Vækstforum.