Michelin-par fejret på Vejle Rådhus

Michelin-par fejret på Vejle Rådhus

23. februar 2018

Tekst: Torbjørn Næs Bertelsen
Foto: Torbjørn Næs Bertelsen

Omkring 80 særligt indbudte fejrede, at Restaurant MeMu har sat Vejle på det gastronomiske landkort.

19. februar 2018 gik en drøm i opfyldelse for Mette Derdau og Michael Munk. Parret, der er indehavere af Restaurant MeMu, blev tildelt en Michelin-stjerne ved den årlige Michelin-uddeling, der i år fandt sted på Københavns Rådhus.

Du kan se flere billeder fra fejringen af Restaurant MeMu på Vejle Rådhus, ved at klikke på billedet.

Det er første gang en restaurant i Vejle Kommune er blevet tildelt en Michelin-stjerne. Så for at sige tillykke og hylde den flotte anerkendelse, inviterede Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, Michelin-parret til Vejle Rådhus på Rådhustorvet i Vejle.

Omkring 80 erhvervsfolk, byrådsmedlemmer og trofaste gæster af gourmetrestauranten i Torvegade, var mødt frem for at sige et stort tillykke til Mette Derdau og Michael Munk, der henholdsvis kommer fra Give og Bredsten.

- Det er jo andet end bare at lave maden. Iscenesættelsen af oplevelsen ved at gå ud og spise et fantastisk måltid, er også oplevelsen af at blive inviteret til et sted, hvor nogen udtrykker en fantastisk passion for at give kunderne en helt speciel oplevelse. Det er vi stolte af i Vejle, sagde borgmesteren i sin tale til MeMu-ejerne.

 

Du kan se hele borgmesterens tale til indehaverne af den nyslåede Michelin-restaurant - Restaurant MeMu - i videoen herover.