Hvad betyder den kinesiske tech-revolution for virksomheder i Trekantområdet?

Hvad betyder den kinesiske tech-revolution for virksomheder i Trekantområdet?

25. oktober 2018

Tekst: Torbjørn Næs Bertelsen

Til åbningen af Industriens Uge i Vejle kan du møde et stjernepanel af eksperter, der har udviklingen i Kina tæt inde på livet.

Kinas udvikling betyder mere og mere for danske virksomheder. Også i trekantområdet, der er kendt for sine mange produktionsvirksomheder, er påvirkningen fra Riget i Midten stigende.

Men hvor er vores styrker og hvad kan vi lære af Kina. Disse spørgsmål og mange flere vil et stjernepanel af virksomhedsledere og eksperter svare på 29. oktober, når Trekantområdet Danmark markerer åbningen af Industriens Uge med en spændende og højaktuel eftermiddag.

Mød eksperter fra Microsoft og Grundfos
Åbningsarrangementet med titlen ’Made in China 2025’ sætter fokus på, hvad Kinas hastige udvikling betyder for virksomheder i trekantområdet. For Kina udvikler sig helt enormt i disse år. Industriproduktion i Kina er i dag langt fra den gamle forestilling om lavtlønnede samlebåndsarbejdere på enorme fabrikker. Den teknologiske udvikling er i rivende udvikling og ambitionerne inden for blandt andet intelligent produktion er nærmest uden lige.

Til arrangementet har Trekantområdet Danmark i samarbejde med IDA, Region Syddanmark, TRESU Group, DIMA og LO inviteret en række eksperter og virksomhedsledere, der vil dele deres erfaringer fra Riget i Midten.

Arrangementerne i Industriens Uge finder i Vejle sted i det innovative iværksættermiljø Spinderihallerne.

Mød blandt andet Claire Chen, der er COO i Clobotics, som er blandt verdens førende virksomheder inden for computerbaseret billedanalyse. Clobotics har to år på bagen, men er allerede en af frontløberne inden for AI og nye teknologier med hovedkvarter i Shanghai og Seattle.

Claire Chen er tidligere direktør for forretningsudvikling i selveste Microsoft, og er som keynote speaker inviteret til at tale om, hvilke forretningsmæssige muligheder kunstig intelligens skaber, og hvordan de i Clobotics udnytter dette i deres forretningsmodel.

Teknologi forandrer samfundet
Redaktør på Mandag Morgen, Peter Hesseldahl, deltager også i arrangementet i Spinderihallerne i Vejle. Han har som journalist og leder af researchprojekter gennem en årrække undersøgt, hvad danske virksomheder kan lære af innovation i Kina – en hel del, viser det sig. Kinesiske virksomheder er nemlig i mange henseender førende i udviklingen af nye teknologier.

Den store danske pumpekoncern Grundfos er også repræsenteret ved VP og chef for Grundfos digitale transformation, Frederik Östbye. Han deler blandt andet ud af Bjerringbro-virksomhedens erfaringer med at styrke konkurrenceevnen og produktiviteten ved at satse massivt på digitalisering.

Mød også Frederik Bonde fra Innovation Lab og Kristian Pedersen fra TASSO A/S, der fremstiller strengstøbt støbejern i Odense.

Sidst, men ikke mindst kan du møde erhvervsjournalisten Christina Boutrup, der har fulgt Kinas udvikling tæt de seneste mange år, og som har udgivet flere anmelderroste bøger om Kinas industrielle udvikling og om danske virksomheders erfaringer på det kinesiske marked. Christina Boutrup er en af de flittigst anvendte eksperter i danske medier, og ifølge hende er det på høje tid, at danske virksomheder opdaterer deres syn på den østasiatiske mastodont.

Mikropol var så heldige, at få et interview med Christina Boutrup op til mødet i Spinderihallerne 29. oktober.

Hvad er de typiske misforståelser som danske virksomheder har om Kina og kinesiske virksomheder?

- Man har ofte et lidt gammeldags syn på Kina og kinesiske virksomheder. Man har måske oplevet at få sine produkter kopieret i Kina, og man har måske haft nogle samarbejdspartnere, der ikke har været særligt effektive eller kvalitetsbevidste. Kina har et image om, at de kun kan kopiere, og at deres skolesystem udklækker robotter. En del af det er stadig sandt, men det har ændret sig enormt meget og enormt hurtigt – særligt i de seneste tre til fem år.

- Der er sket en revolution med kinesernes tekniske formåen og med, hvor langt fremme de er på en lang række af de nye teknologier. Jeg kan mærke, at jeg overrasker folk når jeg fortæller, hvor langt fremme man er med den praktiske anvendelse af kunstig intelligens i kinesernes hverdag. Det ændrer deres liv og levestandard i disse år. I mange lande taler man meget om, hvad kunstig intelligens kan bruges til, men i Kina er man i fuld gang med at udrulle det. Det er der mange, der ikke har hørt om, fordi man ikke har et opdateret syn på udviklingen i Kina.

- Alle er i gang med en digital omstilling, men jeg mener, der er en tendens til at kigge den forkerte vej. Man kigger næsten udelukkende til Silicon Valley og Amazon og Google når man prøver at forstå fremtiden. Vi skal til at holde øje med, hvad der foregår i Kina, fordi de er faktisk længere fremme på mange områder.
Kan det stadig betale sig, at producere i Kina?

- Det er et godt spørgsmål. Kan det betale sig for en virksomhed at få produceret sine varer i Kina og få dem fragtet til Danmark, hvis ens kunder er i Tyskland. Med de store omkostninger der er til transport og risikoen for pirateri, så er det ofte smartere at få produceret i lande som Polen, Tjekkiet eller Bulgarien. Det er den udvikling, der har gjort, at nogen har trukket produktionen hjem. Derudover er lønningerne i Kina steget med tocifrede vækstrater de sidste mange år. Så hvis man ikke har et produkt, man kan sælge på det kinesiske marked, så giver det ikke nødvendigvis mening at producere i Kina.

- Når det er sagt, så er Kina et kæmpe marked for en lang række produkter, og der er mange danske virksomheder, der har produkter og services som de kan sælge i Kina og som kineserne har brug for. Men det er naturligvis ikke alle, der klarer sig godt, da det er et meget svært marked, der også er meget protektionistisk. På den måde har Donald Trump ret når han siger, at Kina spiller på en unfair bane. Det er jo fuldstændig rigtigt.

Kinesiske erhvervsdelegationer besøger fra tid til anden Vejle. Her kigger en gruppe fra en kinesisk delegation nærmere på dansk møbelhåndværk i Spinderihallerne i Vejle.

Kina har lavet en stor fremtidsplan kaldet ’China 2025’. Hvad går den ud på, og hvordan kommer den til at påvirke danske virksomheder?

- Du kan egentlig sammenligne Kinas ’China 2025’ plan med Tysklands Industri 4.0-plan, som handler om den fjerde industrielle revolution, hvor man skal automatisere produktionsapparatet, øge produktiviteten og producere kvalitet frem for kvantitet. Det er det Kina gerne vil. Udfordringen for os er, at Kina har udpeget ti industrier som man vil være førende inden for i 2025. Det er for eksempel skibsfart, robotteknologi og landbrugsteknologi, hvilket er nogle af de områder, hvor Danmark står rigtig godt. Hvis Kina lykkes med sin plan vil vores virksomheder, som er gode til de her ting, blive udfordret.

- Kina plejer at lykkes når de laver store strategiske planer, da de sætter rigtig mange ressourcer af for at få planerne til at lykkes. Det betyder, at der vil opstå nye konkurrenter til danske virksomheder, men udfordringen er, at de kinesiske producenter er 30 procent billigere. Det er det, der er udfordringen. Derfor har Donald Trump også sagt, at Kina burde droppe planen, som han mener er konkurrenceforvridende. Det kan han ikke få dem til, da det jo er afgørende for Kinas udvikling, at de når disse mål, hvis deres økonomi skal blive ved med at vokse og holde gang i hjulene, så befolkningen kan være tilfredse med, at der sidder et kommunistparti på magten. Kort sagt ønsker Kina at lave produkter, der ligger højere oppe i værdikæden, for de tror ikke på, at de kan fortsætte væksten, hvis de fortsat kun skal producere billigt Kina-kram og samle iPhones til os andre.

I din bog Kina – Sweet and Sour interviewede du en dansk erhvervsleder i Kina, der mener, at man skal holde sig fra brancher i Kina, der er kontrolleret af staten. Særligt logistik, energi og den finansielle sektor skal man holde sig fra, argumenterer han i bogen fra 2011. Skal man fortsat holde sig fra brancher, der er kontrolleret af den kinesiske stat?

- Det er fortsat korrekt. Det den danske erhvervsleder siger, er, at det er meget lettere at sælge direkte til den kinesiske forbruger, for der er det mere en fair kamp. Der handler det om, hvem der har nogle gode produkter, hvem er gode til branding og hvem er gode til at gå i dialog med kunderne – det er dem der får kunderne til at købe deres solbriller, cowboybukser eller hårshampoo. Men når det gælder de strategisk vigtige industrier, som har sikkerhedspolitisk karakter for Kina, så kan det godt blive svært. Der vil kineserne helst fremavle deres egne producenter.

- Det har vi blandt andet set i vindmøllebranchen. For 12 år siden sad udenlandske spillere som Siemens, Vestas og Gamesa på omkring 30 procent af det kinesiske marked. I dag sidder de på tre procent. Resten er kinesiske virksomheder. Selvfølgelig er den samlede kage på vindmøllemarkedet blevet større, men ikke desto mindre er det et udtryk for en meget målrettet strategisk indsats fra staten og regeringens side. Man har satset på at fremavle egne spillere ved hjælp af massiv protektionisme, og man har valgt at give ordrerne til lokale, vel vidende, at deres vindmøller ikke har været lige så energieffektive. Det betyder ikke, at man altid skal holde sig fra disse brancher. Men det betyder, at man virkelig skal finde ud af, hvordan man kan etablere en strategisk alliance med nogen, der er kinesere. Man er nødt til at være en smule kinesisk, ellers kan det være svært at komme til fadet.

Trekantområdet er kendt som Danmarks produktionscentrum. Skal man i trekantområdet i endnu højere grad kigge til Kina for at være opdateret på den nyeste udvikling inden for industriproduktion?

- Ja, det mener jeg man skal. Det er et af budskaberne i min nye bog, at vi skal have opdateret vores syn på Kina. Uanset om din virksomhed står i en digital transformation, hvor du skal digitalisere nogle processer eller du skal finde på en ny digital forretningsmodel, så mener jeg, at der er sindssygt meget inspiration og viden at hente fra det kinesiske marked.

- Når det gælder kunstig intelligens og den praktiske anvendelse af disse teknologier, der er Kina førende. De er fortsat ikke førende på forskning og udvikling, men de er førende inden for big data. Her har de ikke samme privatdatalovgivning som os, så de kan bare tage en masse data og bruge det til at udvikle teknologier som kunstig intelligens. Og da alle er enige om, at kunstig intelligens er meget vigtigt, så er vi nødt til at kigge den vej, hvis vi vil prøve at forstå, hvor verden er på vej hen.

Du kan møde Christina Boutrup og andre Kina-eksperter, når Trekantområdet Danmark inviterer til officiel åbning af Industriens Uge 2018 med arrangementet ’Made in China 2025’ i Spinderihallerne i Vejle 29. oktober 2018 kl. 13:00 - 17:00.