Et kunstværk med egen adresse – og glade naboer

Et kunstværk med egen adresse – og glade naboer

2. juni 2016

Tekst: Carsten G. Johansen
Foto: Kirk Kapital

Olafur Eliassons kunstværk i Vejle Havn gør området smukkere for alle vi andre. Men ud over at pynte skal kunstværket også huse Kirk Kapitals domicil med kontorer, konferencerum – og fri entré til kunsten i stueetagen

Nogle arbejder på kontor. Andre på en byggeplads eller i en fabrik.

Når Bjarne Ammitzbøll møder på arbejde, foregår det inden i et kunstværk. I hvert fald om et par år, når Kirk Kapitals nye domicil flytter adresse til Vejle Havn, og selskabets administrerende direktør får sin daglige gang i Olafur Eliassons unikke konstruktion.

- Opgaven fra familien Kirk Johansen (som ejer Kirk Kapital, red.) til Olafur Eliasson lød på at skabe et kunstværk i Vejle Havn. Et kunstværk, der samtidig kunne bruges som firmaets domicil, forklarer direktør Bjarne Ammitzbøll.

Derfor er det måske ikke overraskende, at byggeriet byder på udfordringer, som ligger ud over, hvad håndværkerne er vant til at arbejde med. Men det gør ikke opgaven mindre spændende.

- Jeg tror nok, at murerne har revet sig lidt i håret en gang imellem. Men de lykkes hele tiden med at finde frem til metoder, som løser udfordringerne. Nogle af metoderne er aldrig benyttet før – så nu er vores håndværkere blevet eksperter på de områder, siger Bjarne Ammitzbøll med et smil.

Murerens store udfordring
Princippet for mange af Olafur Eliassons værker er at benytte allerede kendte materialer – men på en ny og mere organisk måde. Sådan er det også med Kirk-domicilet, der er muret med specialfremstillede mursten og innovative beton-støbemetoder til loft og gulv.

På væggen på byggepladsens kontor, hos konsulent Flemming Hoff, der også er direktør og medejer af Hundsbæk og Henriksen A/S, hænger en computertegning på ca. fire meters bredde, hvor domicilets overflade er ”foldet ud”, og hver eneste mursten er tegnet ind. Det er en arbejdstegning, som skal følges slavisk. Olafur Eliasson besøger med jævne mellemrum Vejle for at studere, hvordan arbejdet skrider frem, og i princippet skal han godkende resultaterne, før man kan gå i gang med næste fase.

- Olafur var inspireret af murværket i gamle ridderborge, som er ujævnt, og hvor huller eller andre skader ofte er repareret med sten i andre størrelser. Så murerne skal ikke alene bruge sten i specialstørrelser – f.eks. dobbeltsten eller runde sten. Overfladen på murmærket buler ud og buer indad efter et nøje planlagt system, forklarer Flemming Hoff.

- Murerne skal faktisk konstruere murværket på en måde, som ville have dumpet dem til svendeprøven, smiler Bjarne Ammitzbøll.

Et modeludsnit i fuld størrelse
Har du svært ved at se for dig, hvordan murværk kan bule og bue?

Det er kun naturligt. Faktisk var principperne så usædvanlige, at man valgte at bygge en prototype – eller udsnit - i fuld størrelse for at opdage eventuelle udfordringer, før det blev alvor. Byggeriet består af fire ”trommer”, som er smeltet sammen. Der blev bygget et udsnit i fuld størrelse, og det viste sig faktisk, at den lille prototype – i daglig tale mock-up – afslørede behovet for en række ændringer.

- Da mock-up'en var klar, så Olafur med det samme, at lofterne skulle laves om. Det i én omgang færdigstøbte loft i beton passede slet ikke til den stil, rummene i øvrigt udtrykte. Så nu spejler lofternes støbning mønstret fra belægningen på gulvet i hvert enkelt rum, siger Flemming Hoff.

Mock-up'en blev også benyttet til at teste andre af de alternative metoder, Olafur Eliasson havde foreslået. F.eks. er der et stort antal hule sten i det indre murværk. De hule sten er Olafurs organiske løsning på to vigtige funktioner i et kontormiljø: Akustik og ventilation med køling. Men for at få den helt rigtige balance, lavede Teknologisk Institut en række målinger i mock-up'en, som kontrollerede rådgivernes beregninger mht. antal og placering af mursten med hul i.

Et solidt fundament
Byggeriet af domicilet er altså en usædvanlig krævende opgave. Men udfordringerne startede længe forinden, der kunne sættes en eneste sten.

Vejle Fjord er nemlig ikke så nem at bygge i. Som mange andre fjorde og gamle søer gemmer der sig et tykt lag gytje i havbunden. Gytje? Ja, det er sådan en slags geleagtigt dynd, der er er skabt af bundlevende dyrs aktivitet gennem århundreder. Det har konsistens som en vandmand og er mange meter tykt. Så det kan ikke bruges som fundament for noget som helst.

Løsningen i dette tilfælde var at grave gytjen op, sejle den ud, og dumpe materialet på det godkendte ”klappested” i Lillebælt. Herefter blev der slået en spuns på 22 meter og fyldt op med sand, som kunne stabilisere bunden nok til at bære kunstværket. Inden for spunsen blev der piloteret med ca. 1000 betonpæle, og støbt en bundplade på 1 meters tykkelse under vand. Og så var man klar til at tømme byggegruben og begynde på det egentlige fundament.


Sådan så byggegruben ud, inden den blev tømt for vand, og det egentlige byggeri kunne begynde.

- Havneøen, hvor vi sammen med AP Pension bygger ni boligejendomme, er ligeledes ustabil. Fordi der har været en naturlig ø i mange år, virker overfladen stabil, men det er i virkeligheden en ”flydende ø” ovenpå gytjen. Også her har det været nødvendigt at pilotere, så vi sikrer, at øen ikke ”vipper” og laver det skæve tårn i Vejle. Øen er piloteret med 1700 pæle, forklarer Flemming Hoff.

Den nederste del af domicilet mures i øvrigt delvist med sten, som er brændt med grøn glasur – for at vise sammenhængen med vandet. I toppen af bygningen mures delvist med blå glaserede sten.

International ekspertise
Kirk Kapital har hjemme i Vejle, og selskabets domicil kommer til at ligge meget, meget fast i fjorden i mange, mange år fremover. Men fra domicilet er der trukket tråde ud til en række andre steder i verden, hvor man har hentet ekspertisen til at opføre Olafur Eliassons kunstværk.

De specielle teglsten er f.eks. brændt på et teglværk nær Berlin, mens de øvrige leveres af danske Petersen Tegl, Broager. Arbejdet med betonlofterne læner sig op ad en tysk virksomhed, som har en unik og forfinet teknik til at afhjælpe de skader, der vil opstå under produktionen.

Naturstenene, der er valgt som belægning på gulvet, er hentet i Italien. Og de buede vinduer og glasdøre med specialfalsede metalrammer, støbejernstrapper og glaselevatorer er produceret hos specialister i Østrig. Dørene er fuldautomatiske, og Bjarne Ammitzbøll bekræfter en sjov historie om, hvordan man testede sikkerhedssystemerne, som forhindrer personalet i at komme i klemme.

- Vi havde en pakke bayerske pølser med. Og den første blev klippet midt over, da døren lukkede i. Men det lykkedes at få indstillet de automatiske sensorer, før vi løb tør for pølser, siger direktøren.

Innovative metoder – og hemmeligheder
Olafur Eliassons kunstværk er skabt efter et princip om, at du får, hvad du ser. Murværket er ikke et stålskelet med en skal om; det er ægte håndværk. Og sådan er det nærmest hele vejen igennem – helt ned til den mindste detalje: Murstenene er håndlavede, gulve og lofter (60 cm armeret beton!) er støbt i én arbejdsgang, lyset i trappegangene er naturligt ovenlys, som føres nedad i bygningen via forkromede specialsten. Og så videre.

- Der er udviklet en række helt nye og innovative metoder. Olafur ønsker ikke, at man kan se stikkontakterne, så der er fremstillet specielle bokse, hvis fingergreb har samme ellipseform som udskæringerne i bygningen. Og til kuplerne, hvor der sidder loftslamper, er der arbejdet med specielle glasfiberforme, ligesom betonforskallingen er udført af laser-tilskåret polystyren. Vores leverandør mener, at de er blevet markedets førende specialist i den teknik i dag, siger Flemming Hoff.

Store organiske linjer og små detaljer er ved at falde på plads på havnen i Vejle. Snart bliver den enkeltstående mock-up revet ned, og så får vi ikke mere at se til domicil-kunstværket, før det som en anden Afrodite er blevet født af skummet på Vejle Fjords bølger.

Olafur Eliasson vogter skarpt over, hvilke tegninger og oplysninger, der kommer ud til offentligheden, mens han arbejder på et kunstværk, som skal rejse sig i en forhal med en loftshøjde på syv meter, hvor offentligheden får mulighed for at beundre det unikke bygningsværk indefra.

Kunstværket i havnen vil kunne inspirere de mennesker, der bor nær ved og besøger stedet. Men familien Kirk Johansen har vist ikke noget imod, at vi alle sammen er lidt i tvivl om, hvad der egentlig er ved at blive skabt. Og heller ikke Bjarne Ammitzbøll.

- Hemmelighedskræmmeriet er jo med til at skabe noget mere interesse og forventning i byen. Og jeg tør godt love: At vi bygger noget helt unikt, siger Kirk Kapitals administrerende direktør Bjarne Ammitzbøll.